EU’s batteriforordning og hvad den betyder for transport

📅 Sidst opdateret: 6. april 2026 · Baseret på ADR 2025 og IATA DGR 67. udgave (2026)

EU’s batteriforordning — forordning (EU) 2023/1542 — erstattede det tidligere batteridirektiv og udgør den samlede lovramme for batterier på EU’s indre marked. Den indfører en lang række nye krav til bæredygtighed, mærkning og dokumentation, der fases ind i perioden 2024–2030. For virksomheder der transporterer batterier er forordningen vigtig at kende, selv om den ikke erstatter ADR/IMDG/IATA-klassificeringen af farligt gods.

Hvad er EU’s batteriforordning?

Forordningen regulerer batterier ‘fra vugge til grav’ — design, produktion, mærkning, brug, indsamling og genanvendelse. Den indfører kategorier: bærbare batterier, industribatterier, EV-batterier og SLI-batterier (starter, lys, tænding). Hvert kategori har egne krav og ikrafttrædelsesdatoer. Forordningen er direkte gældende i alle EU-lande uden national implementering.

De vigtigste krav og ikrafttrædelse

Krav	Kategori	Ikrafttrædelse
CE-mærkning for bærbare batterier	Bærbare	Fra 2024
QR-kode med genanvendelighedsoplysninger	Industri + EV	Fra 2026
Krav om digitalt batteripas	EV-batterier (>2 kWh)	Fra 2027
Minimumskrav til genbrugt materiale (Li, Co, Ni, Pb)	EV + industri	Fra 2030
Carbon footprint-erklæring	EV-batterier	Fra 2025
Due diligence-krav i forsyningskæden	Industri + EV	Fra 2025

Digitalt batteripas — hvad er det?

Det digitale batteripas er en af de mest markante nyskabelser i forordningen. Fra 2027 skal alle EV-batterier over 2 kWh og stationære industribatterier over 2 kWh have et digitalt batteripas tilgængeligt via en QR-kode på produktet. Passet skal indeholde oplysninger om kemisk sammensætning, kapacitet, tilstand (State of Health), CO₂-fodaftryk og genanvendelsesvejledning. Passet er ikke et transportdokument i ADR-forstand — det supplerer den eksisterende farligt gods-dokumentation og medfører ingen ændringer i fragtbrevet eller UN-nummeret.

Relevansen for transport og farligt gods

Batteriforordningens mærknings- og dokumentationskrav er additive til ADR/IMDG/IATA-kravene, ikke alternativer. For transportansvarlige betyder det konkret: (1) Fragtbreve og ADR-transportdokumenter er stadig nødvendige og upåvirkede af forordningen. (2) Nye mærkningskrav (QR-kode, CE-mærke) skal figurere på produktet og emballagen, men erstatter ikke farligt gods-mærkning med UN-nummer, klasse-etiketter og orienteringspilar. (3) Dokumentationskrav for due diligence er relevante for importørers kontrakter og indkøbsbetingelser — ikke for det fysiske fragtbrev ved den enkelte forsendelse.

Due diligence og forsyningskæden

Virksomheder der markedsfører industribatterier og EV-batterier i EU skal implementere due diligence-procedurer for forsyningskæden — specifikt med fokus på kritiske råmaterialer som lithium, kobolt, nikkel og bly. Kravene ligner OECD’s due diligence-vejledning og inkluderer: kortlægning af forsyningskæden, risikovurdering af leverandørforhold, afbødningsplaner ved identificerede risici og løbende årsrapportering. For transportvirksomheder er dette primært relevant, hvis de selv importerer batterier direkte fra tredjelande eller agerer distributør på EU-markedet.

Hvad skal importører og distributører gøre nu?

• Kortlæg jeres batteriprodukter og kategoriser dem under forordningens fire kategorier
• Identificer hvilke ikrafttrædelsesdatoer der er relevante for jeres produktsortiment
• Kontrollér at jeres leverandører overholder CE-mærknings- og QR-kravene
• Implementer due diligence-procedurer for råmaterialer (industri + EV)
• Husk at forordningen IKKE ændrer ADR/IMDG/IATA klassificeringen — begge sæt krav gælder simultant

Forholdet til REACH og RoHS

Batteriforordningen supplerer REACH (kemikalieforordningen) og RoHS (farlige stoffer i elektrisk udstyr), men afløser dem ikke. For bærbare batterier gælder allerede stramme krav til indhold af cadmium og kviksølv, og disse videreføres i den nye forordning. Derudover indfører forordningen et forbud mod visse PFAS-forbindelser i batterier fra 2030. For transportformål er disse stofbegrænsninger sekundære — men de er centrale for produktdokumentation, EU-toldangivelse og kemikalielovgivningens krav til sikkerhedsdatablade.